hæg
Glansbladet hæg bliver som regel 2-6 meter høj. Den kan bl.a. kendes fra almindelig hæg på dens skinnede blade. Kradser man i barken, lugter den også kraftigt af amygdalin. Glansbladet hæg blev indført til Danmark i 1900-tallet, hvor
Glansbladet hæg bliver som regel 2-6 meter høj. Den kan bl.a. kendes fra almindelig hæg på dens skinnede blade. Kradser man i barken, lugter den også kraftigt af amygdalin. Glansbladet hæg blev indført til Danmark i 1900-tallet, hvor
(Naturen i Danmark)
glansbladet hæg. Bjerg-fyr, som oprindeligt hører hjemme i bjergegne i Syd- og Mellemeuropa, blev indført til landet i midten af 1800-tallet til læhegn. I dag optræder bjerg-fyr som den primære pionerart på vestjyske heder (figur 6-30). Bjerg
(Naturen i Danmark)
hæg, blomster og frugter. Tegning: S. Weitemeyer. Foto: A. Kielland. Afsnit fortsætter her. Glansbladet hæg Glansbladet hæg (Prunus serotina) blev indført omkring år 1800 fra Nordamerika, hvor den er et værdsat skovtræ. Den er især blevet plantet i læhegn, plantager
(Naturen i Danmark)
glansbladet hæg, som alle er stærkt skyggende og hurtigt sætter deres præg på den lyskrævende skovbundsflora. Det tager f.eks. kun en enkelt rød-grangeneration at skygge et anemonetæppe væk, og skovbryn domineret af gran-arter eller af glansbladet hæg har
(Naturen i Danmark)
glansbladet hæg, bærmispel og rynket rose, eller af mere stabile løvtræarter som bøg og eg. Meget ofte forekommer selvsået røn og hyld. De fleste steder er der et ret skarpt skel mellem selve brynet og den bagvedliggende produktionsbevoksning, og mange
(Trap Danmark)
glansbladet hæg, som indvandrer fra de tilstødende områder. Disse træer spreder sig hurtigt ud over de åbne områder og truer med at gro heden til. I Kyødale, som afslutter De Himmerlandske Heder i øst, går heden over i en mosaik
(Trap Danmark)
glansbladet hæg, aksbærmispel, eg, skovæble og fuglekirsebær. Det anslås, at Varde Kommune i dag har op mod 2.000 km læhegn. Videre læsning Læs mere om natur og landskab i Varde Kommune Læs videre om Kallesmærsk Hede Develsø Læs også om
(Trap Danmark)
glansbladet hæg. Dertil kommer nogle få mosearealer samt spredte småsøer og vandhuller. Hedearealerne domineres af hedelyng, revling og bølget bunke, men huser også både guldblomme, håret og engelsk visse, hedemelbærris og tormentil. I de fugtige lavninger og moser vokser klokkelyng
(Trap Danmark)
glansbladet hæg. Jordbunden er mager, og trods lysindfaldet er skovbundens planteliv derfor forholdsvis artsfattigt. Blandt de mest almindelige arter er typiske morbundsplanter som ørnebregne, blåtop, hedelyng, liljekonval, majblomst, alm. kohvede og skovstorkenæb. Tidligere fandtes de sjældne dagsommerfugle brun pletvinge og
(Trap Danmark)
glansbladet hæg og sildig gyldenris. For andre arter er problemstillingen mere kompleks. Eksempelvis beskyttes engelsk vadegræs som en del af habitatområdet Vadegræssamfund i Vadehavet, mens den regnes som en invasiv art i Kattegat og bekæmpes på både Samsø og Læsø